Jeg er nu hjemme hos Na yeon's familie. De bor i Sillewon, en lille by 2 timer syd for Seoul. Det er herligt, de er utrolig flinke. Det er lykkes mig at komme ret taet paa koreanerne, selvom de taler et meget begraenset engelsk.

Ok. Saa hvad har han fundet ud af, ham Daniel? Han har 3 minutter til at skrive det...

Den vaesentligste forskel mellem Kina og Korea (eller rettere: Beijing og Seoul) er, at i Korea syntes de unge ikke at have deres egen identitet som i Kina. Det er som om de restloest proever sig frem mht livsstil, hvorimod de i Kina synes langt mere bevidste om dem selv. Det er dybest set nok pga. socialismen, og derfor lyder det ogsaa paradoksalt naar jeg snakker om et begreb som identitet. Men ikke desto mindre hviler kineserne meget mere i sig selv. Godt nok ligner de hinanden til forveksling, men koreanerne til gengaeld goer alt for ikke at ligne hinanden, og det kaster mange af dem ud i personlige kriser (har jeg hoert fra Na yeon).

Sagt i parentes: Jeg elsker Kina (laes: Beijing), mens jeg synes Korea er interessant, men ikke saa attraktiv.

Reelle foerste indtryk? Jeg ved det ikke. Maaske. Jeg vil slutte foer jeg roder mig ud i mere! :)