Jeg har vaeret i Sillewon siden mandag aften. Na yeon gaar selv i sommerskole i Seoul, en meget udbredt praksis i Korea, saa hun var der ikke.

Faktisk holder de meget paa gamle dyder; utroligt - Korea, som ellers er saadan et veludviklet land. Men faktisk er folkeskolen stadigvaek delt op i drenge og pigeskoler, de gaar i skoleuniform, og laerer pensum ved gammeldags metoder (altsaa terperi).

Det er dyrt for koreanske foraeldre at faa deres boern paa universitet. Det koster faktisk det samme pr. maaned som vi faar i SU. Derudover kommer jo saa lommepenge til boernene, boeger, osv. Dette er med til at laegge et enormt pres paa boernene, og dette pres foelte jeg ogsaa i denne familie - forstaaet i den forstand at foraeldrene havde meget store forventninger til deres boern. Faktisk lagde de ikke skjul paa at de var meget stolte af at boernene studerede meget haardt og at de haabede at de "blev til noget". For mig var det helt tydeligt at de ville blive meget, meget skuffede hvis andet var tilfaeldet.

Ja, nu er det jo ikke ligefrem min overbevisning at det er godt at laegge saadan et pres paa sine boern, saa jeg blev noedt til at fortaelle dem om min kinesiske ven, som havde en universitetsuddannelse, men nu var ansat i Blenz Coffee og alligevel var meget lykkelig. Selvom jeg gjorde dem det klart og endda direkte sagde at det var et stort og tungt pres for Na yeon, syntes de ikke at tage tanken ordentligt til sig. Jeg forstaar bare ikke saadan en tankegang og kan ikke stille mig helt tilfreds med den. Det er ikke helt godt nok. Men mere end det jeg gjorde kan jeg heller ikke tillade mig - jeg gik nok endda lige til graensen. Og ja, vi er jo trods alt heller ikke selv perfekte!

Uanset hvad, de var utrolig flinke, og jeg har nu set deres familiemoenstre - meget hirakisk og gammeldags.