Saa kom vi endelig til Mongoliet. Det var en vidunderlig tur gennem dette store og ubefolkede land! Foerst var der ikke oerken, saa kom den langsomt. Til sidst var der bare sand. Sand og, ja, nomader paa hest. Jeg saa ogsaa et par kameler. Efter bare den foerste halve dag i oerkenen var hele toget stoevet til at sand. Og saa var der helt ulideligt varmt!

Jeg vil lige indskyde en bemaerkning om russerne og mongolerne som personer. Mit indtryk af russerne er at de er meget indelukkede. De gider egentlig ikke at hjaelpe een og saa har de et helt andet begreb af service end vi har - for dem er service ikke-eksisterende; de faar penge for deres arbejde, ikke for service. Et eksempel var i spisevognen, betjeningen var mildest talt elendig!

Mongolerne, tilgengaeld, var langt mere aabne og imoedekommende. Og kineserne synes at vaere ligesaa imoedekommende. F.eks. da jeg paa et postkontor spurgte om vej til Bank of China var der en af de ansatte der forlod bygningen med mig for at vise mig vej! Absolut prisvaerdigt.

Men med det sagt synes ogsaa russerne at vaere et utrolig interessant folkefaerd.