fredag, august 03, 2007

Kinas et-barns politik

I går havde jeg en længere og ret interessant diskussion med Annie omkring Kinas et-barns politik. Da dette indlæg bliver ret langt skal I ikke kaste jer over det hvis I har travlt, gem det i så fald til hvis I pludselig keder jer.

Før jeg beskriver hvad jeg fandt ud af om Kinas politik på dette område vil jeg bruge et par linier på at fortælle Annie's historie. Jeg må indrømme at jeg selv blev skræmt over den.

Annie er den yngste af to døtre. Hendes storesøster er på min alder og har allerede fået "sit barn". Jeg går ud fra at søsteren er født kort tid inden et-barns politikken, for Annie selv er født kort tid efter den blev en realitet.

Siden Annie er barn nummer to og er født efter et-barns politikken var Annie et "ulovligt" barn. Det betød - da dette uundgåeligt kom til de lokale myndigheders kendskab mange måneder henne i graviditeten - at Annie's mor blev tvangsindlagt og tvunget til at få abort. Nu er jeg af gode grunde ikke ekspert i hvordan aborter bliver foretaget, men denne abort foregik altså ved at man ved hjælp af en kanyle sprøjtede dødelig væske ind i hjernen på barnet. (Jeg skriver barnet, for jeg har det skidt med at skrive "Annie".) For det var jo nok meningen at barnet skulle være dødsfødt.

Heldigvis fejlede de og ramte "blot" kinden i stedet, hvilket gjorde at hun overlevede. Til gengæld blev hun født en måned for tidligt og på det tidspunkt havde den dødelige væske allerede ødelagt højre kind, hvorfor hun fik foretaget en nødvendig operation for at blive reddet.. hvor ironisk! I dag er der meget lidt at se, man kan kun se et lille ar og at højre side er delvist lammet. Hvilket fantastisk held!

Hun bryder sig af gode grunde ikke om at blive mindet om denne dystre episode, men i går tog jeg mod til mig (jeg kan ikke dy mig!) og indledte en diskussion omkring regeringens politik. Og til min store overraskelse så Annie det selv som en nødvendig foranstaltning og et gode, at enhver familie kun må få et barn - som hun siger: "This is also a sacrifice for the sake of the rest of the world." Den forklaring hoppede jeg nu ikke på.

Til gengæld prikkede jeg lidt til hendes holdning og fandt lidt efter lidt ud af hvordan et-barns politikken i virkeligheden ser ud.

For det første er der undtagelser til politikken. De mange minoriteter i Kina er undtaget - ja de bliver faktisk opfordret til at få flere børn. Dette er en nødvendig foranstaltning for at "de ikke uddør". Det kan man såmænd ikke bebrejde regeringen for. Derudover er landsbyboerne undtaget. Hvis de får en pige har de lov til at få endnu et barn. Dette kommer af at de naturligvis gerne vil have drenge.

Og så er universitetsprofessorerne dælme også undtaget. Ja! Denne priviligerede gruppe af folk med "gode gener" kan lovligt få flere end et barn. Det var så her jeg tog en lang monolog-diskussion med Annie om hvad "gode gener" er, om "det perfekte samfund", og om hvem der har mest ret til livet - forstået som at ingen har mere ret til livet end andre!

Den sidste befolkningsgruppe der kan få flere end et barn (foruden naturligvis politikerne selv) er dem med penge. For, som I ved, er alt i Kina jo gennemsyret af korruption, så de med penge kan nemt betale sig til at få flere børn. Det betyder selvsagt at reglen pludselig hedder at knap så velstillede ikke har lov til at få flere end et barn. Så den generelle lov er i praksis reduceret til en lov imod de knap så velstillede.

Jeg fristes her til at citere grisen Napoleon i George Orwell's "Animal Farm": "All animals are equal. But some animals are more equal than others." Her selvfølgelig overført på menneskene.

Men jeg kan udmærket forstå holdningerne i det kinesiske samfund, for regeringens propaganda-apparat kører stadigvæk for fulde blus lige fra lærerbøgerne i folkeskolen. Jeg har også al respekt for at den udbredte holdning er at det er et gode kun at få et barn, for ellers ville befolkningstallet stige katastrofalt. Til gengæld er jeg stærkt uenig i at der skal et lovindgreb til for at forhindre det og at det skal ulovliggøres at få mere end et barn - noget jeg synes er en menneskeret. Man kan spørge sig selv, givet ovenstående diskussion, at hvis så mange folk er for politikken, om det så ikke er godt nok? I så fald ville man jo selv af egen fri vilje vælge kun at få et barn...

Nu spørger I nok jer selv hvad der sker i dag, hvis en familie får mere end et barn. For det første, efter barn nummer et får moderen indopereret en mekanisme i kroppen der gør at hun ikke kan få flere børn. Jeg vil ikke indlede en diskussion af hvad dette er, det ved I allerede selv - hvorom alting er kan den fjernes igen ved en tilsvarende operation. Hvis nu "uheldet" er ude og en familie får endnu et barn, ja, så straffer regeringen familien efter formåen, det være sig en stor bøde eller simpelthen at få frataget huset. Jeg er i tvivl om regeringen stadigvæk praktiserer aborter, men tror det ikke...

Det er så nu jeg ikke vil indlede en diskussion om den danske regerings opfordring til at producere flere børn, hvilket jo ellers vil gavne økonomien... ;)

Hygge!