lørdag, juli 18, 2009

The Great Chinese Firewall

Hvis nogle af jer har undret jer over hvorfor der ikke er billeder i min blog denne gang kommer her en forklaring:

Det er ikke nemt at komme til at blogge her i Kina. Der er blevet lukket for adgangen til samtlige blogs; kun de statsautoriserede kinesiske blogs er åbne, hvilket vil sige at alle indlaeg overvåges og at der holdes stram kontrol med hvad der bliver skrevet og af hvem!

Jeg har måttet ud i lidt af et proxy-eventyr for at få adgang til min blog på blogspot.com. Heldigvis er der nogle idealister derude som tilbyder proxy-sider, så jeg kan omgå den kinesiske overvågningsmur. Til gengæld bliver adgangen til disse lukket straks efter de skyder op, så det er med at være heldig! Desværre kan jeg ikke aktivere javascript på blogspot.com, for det kalder vist blogspot.com, og *så* bliver forbindelsen lukket! :(

Ifølge Lonely Planet sidder der 30000 kinesere derude ansat af den kinesiske regering of overvåger internettrafikken. Hvis I på et tidspunkt tilfældigvis skal til Kina og endnu mere tilfældigt skal bruge internet så god fornøjelse fra mig! :D