Så er bloggen aktiv igen!
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive i min ellers for længst henlagte blog igen. Som I sikkert allerede ved besværliggøres det jo en anelse af den Kinesiske regerings blokering af alle sådanne adresser, hvor man frit kan ytre sin mening. Men som datalog og i øvrigt super idealist er det jo kun en lille forhindring på ytringsfrihedens vej.
Jeg har været her i 3 måneder nu og for meget er sket siden jeg ankom til Kina til at jeg kan/gider opdatere bloggen. Èt vil jeg dog sige, nemlig at jeg endelig har fået besøgt den store kinesiske mur. Det er et fantastisk byggeri, som virker helt overvældende når man tænker på hvor langt den strækker sig. Ofte går den så godt som lodret op af en stejl bjergkant. Og nej, vi forcerede ikke nogen lodret del af muren, men til gengæld begav vi os lidt off-road - i Kina skal man ikke tage skilte som "Tourists stop here!" alvorligt, ligesom man heller ikke skal tage grønt lys i trafikken alvorligt(!) Men det var et fint lille afspring, og vi så her en ikke-turistet del af muren: Forfalden og tilgroet, men original og storslået. Det gjorde det så lidt sjovere af at vi stødte på en fransk familie, som havde slået sig ned med et veldækket middagsbord fyldt med fransk mad..!
De sidste 3 nætter har det tordnet helt ekstremt meget. I går havde vi et lynnedslag i vores kvarter så strømmen i alle bebyggelserne røg indtil i morges. I Beijing kan det virkelig tordne, det kan næsten være helt skræmmende! Mit bud er at det skyldes den overophedning af luften som stammer fra de 2 millioner biler der drøner rundt konstant og som lægger et gult tæppe af forurening over byen. Det skulle efter sigende blive værre og værre for hvert år, uvejr over Beijing. Måske de over 1000 flere biler i byen pr. dag kunne være skyld i det?
Men personligt er jeg glad hver gang der er uvejr over Beijing, det gør nemlig at man næste morgen faktisk kan se en blå himmel.. i et par timer, i hvert fald.
Ellers nyder jeg det her. Jeg har sagt mit arbejde op og pr. 17 september er jeg en fri mand. Jeg vil se om jeg kan finde noget midlertidigt hos en udenlandsk virksomhed her i Beijing så jeg kan få noget erfaring indtil måske noget godt dukker op i Danmark. Vil i hvert fald død og pine ud af mobilbranchen, den er ved at tage livet af mig.
Desuden har jeg købt et digitalkamera, så jeg vil se om ikke jeg kan få knipset er par billeder ved lejlighed. Det er jeg jo ikke så god til... der er ellers mange fantastiske steder i Beijing og omegn.
Indtil næste indlæg: Hygge! :)

Og ja, muren *var* stejl. :)