Tilbage i Beijing

Med tog tilbage til Beijing igen - 237 km i timen fra Shanghai til Beijing. Her fik vi sagt farvel til zhanghui (aka Sunny), Annie's bedste veninde.

Vi tog også lige en tur på silkemarkedet og købte en North Face rygsæk (kopi) for 200 yuan (ca. 180 kroner). De har fået påbud om at de ikke længere(!) må sælge kopier af North Face rygsække, så de var ikke at se i forretningerne. Til gengæld tog de dem beredvilligt op af andre lidt større rygsække når vi tøvede med at købe de andre kopier, de gerne måtte sælge. Sjovt! :)

Her ses et billede af Annie og Sunny:



Og tøjdesigneren selv. Hun designer tøj til rige kunstnere. Hun tjener 1000 yuan om måneden (ca. 800 kroner), men ét stk. af det tøj hun designer koster i butikken 2600 yuan (ca. 2000 kroner). Da vi talte med hende en aften havde de solgt for 13000 yuan (10000 kroner) på én enkelt dag. Hvor mon alle de penge bliver af? I hvert fald ikke til designeren!



Og os alle sammen i et af Beijings "Night Streets", fyldt til randen af udlændinge, der kommer for at more sig:

Shanghai

Vi var i Shanghai i 3 dage. Shanghai er en interessant by; meget forskellig fra Beijing og dog alligevel så lig. Ét kan man dog sige om Shanghai og dens beboere - der er knap så beskidt som i Beijing (og det meste af det Kina jeg har set) og beboerne er en anelse mere velklædte og trendy (f.eks. går unge fyre rundt med håndtaske - hvor trendy er ikke det!)

Jeg måtte i Shanghai for første gang bøje mig og spise vestligt, da jeg så denne Donkin' Donuts - men hva', Shanghai *er* jo en vestlig by:



Her ses et kulturelt shoppings-street. Ganske interessant, omend det bare er det samme bras som man kan købe alle andre steder i Kina. Men kønt er det i hvert fald. Læg mærke til højhusene i baggrunden:



Og nej, Annie, det *kan* gravide kvinder altså ikke!



Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal skrive om Shanghai - det er bare en enorm stor by med høje huse og tæt trafik - ligesom alle andre Kinesiske byer.

Vi var på Shanghai Museum, og dét var rigtig godt. Jeg blev enormt inspireret af de kinesiske landskabsmalerier og har besluttet mig for at prøve lidt kræfter med det selv. Så da vi kom tilbage til Beijing hjalp Sunny (Annie's veninde) os med at købe nogle ting ind så jeg kunne komme i gang. Og her en uge senere sidder jeg og maler på rispapir (det er det nu ikke, selvom vi lystigt kalder det ved dette navn) - en sjov ny hobby.

Det interessante ved kinesiske landskabsmalerier er at maleriet er stykket sammen af forskellige landskaber, maleren har oplevet på sin inspirationstur. Et billede kan være 10 meter bredt og opsummere hele turen, fra forår til vinter.

En anden interessant ting er at billederne ofte indeholder små og store plamager af ikke-udfyldte områder. Det må så være op til seerens egen fantasi at udfylde områderne. Lige noget for mig! :)

Nå, men hvem ved - måske om et par år der vil komme nogle fotos af kinesiske landskabsmalerier malet af en pæredansk wanna-be kunstner.

Her et malerisk billede af en medarbejder i en restaurant, som er blevet lidt træt - og nej, det var ikke KFC: