Beijing Marathon, 21. okt - here I come!

Jeg vil lade overskriften tale for sig selv - bare at sige: 53 dage to go og under 3:30 time! :-)

Beijing Underground City

Beijing har en by. Under jorden. Sådan siges det i hvert fald om Beijing Underground City, bygget af Mao under kulturrevolutionen i en periode på 10 år. I en koldkrigsperiode, hvor amerikanerne og russerne troede fremtiden lå ude i rummet, var Mao Zedong overbevist om at fremtiden lå under jorden. Dette resulterede i en "underjordisk by" - efter sigende med plads til 300.000 mennesker.



Meeen... nu er kineserne ret stolte af egne bygningsværker, og efter en kort tur i den "underjordiske by" viser det sig hurtigt at rygterne er en anelse overdrevne. Jovist, det er imponerende; "byen" er et tunnelsystem, der strækker sig fra Temple of Heaven Park til Tiananmen Square og helt ud til The Great Wall. Det var beregnet til at beskytte folk mod angreb udefra - nu hvor muren ikke længere er så effektiv som tidligere.

Egentlig er den underjordiske by et meget godt billede på tiden under kulturrevolutionen; der må have hersket en ualmindelig paranoid stemning i befolkningen og ikke mindst i landets top, ført an med banner og flag af Mao selv. "Den store fjende mod vest" stod som et skræmmebillede præget ind i folks sind.

Det er her interessant at indskyde at det først for nylig er blevet lovligt for kineserne selv at besøge dette sted. Det har været lovligt for turister længe, men uforståeligt nok ikke for landets egen befolkning. Faktisk er det de færreste kinesere der overhovedet aner at byen findes, endda de der har boet i nærheden i årtier... tankevækkende!

Men anyway, som det kan ses af følgende billede er kineserne stadigvæk stolt af deres land. Her er Annie og jeg i Beijing Zoo, og hvad møder én straks man træder ind af indgangen? Jep, det er rigtigt: nedtælling til OL. Hvad det så har at gøre med en zoologisk have må guderne vide.. :)



Her ses liu li chang street en regnvejrsfuld dag. Det er en på én gang traditionel og turistet gade i hjertet af Beijing. Her kan man finde alskens ragelse, og hvis man husker at give en tiendedel af den foreslåede pris kan man sagtens finde noget billigt og interessant kinesisk tingeltangel.

Massage og hvad man kan få for en femmer

Så er det tid til en lille opdatering.

Jeg har i den seneste tid haft travlt med en alpha version af Lego Mars Mission, og det har ramt min stakkels ryg så hårdt, at jeg besluttede at få en god omgang massage. Der er det her lille, hyggelige sted nær Beijing New World, hvor jeg før har fået fodmassage, så der lokkede jeg Annie med hen. For 50 yuan (~40 kroner) får du her en times rygmassage af uddannede folk. Det er en speciel slags kinesisk massage, hvilket jeg arme mand ikke bed mærke i - det eneste jeg sørgede for var at vi ikke valgte den massage, hvor personalet i bogstaveligste forstand står ovenpå dig!

Anyway, jeg fik fortalt at jeg havde en del ild i maven, og det tror jeg gerne, taget i betragtning hvor ondt det gjorde. Men det var en yderst behagelig oplevelse, lige indtil de fandt to glas frem og tændvæske. Hun proklamerede at det kunne gøre en anelse ondt, ved hvilke ord jeg på allermest krysteragtige vis vendte ansigtet bort.. det blev dog hurtigt vendt om igen, da jeg hørte en flamme blusse kraftigt op!

I ler nok, for jeg har selvfølgelig ikke været udsat for andet end massage med varme glas, som skaber undertryk og higer sig fast til huden. Og jeg lo også selv, da jeg hørte Annie skrige og senere så hendes brændmærker på ryggen. Jeg stoppede så da jeg så mine egne..

Well, det er så småt ved at være væk - på femtedagen - og det har bestemt været en oplevelse (jeg ikke vil prøve igen :).

Derudover er jeg blevet klippet for en femmer. Ja, en femmer. Men nu skal I ikke tro jeg bare giver femmere ud sådan uden videre, så jeg kan fortælle at det også inkluderede to hårvask (før og efter) plus efterfølgende hovedbundsmassage. Ikke dårligt, slet ikke dårligt!

Selvom prisen i Beijing er under kraftig inflation, så er jeg stadigvæk i stand til at købe min morgenmad for 2,5 yuan (~2 kroner). Det er en slags pandebrød med æg og krydderier. Middagsmaden (jeg må krybe til korset) består af forskellig slags brød og kinesisk pizza (absolut anderledes) og det køber jeg for 10 kroner i et moderne indkøbscenter. Aftensmaden består af ris + grøntsager og koster det samme, vel at mærke på restaurant. Men det skal så siges at kinesisk Huton-restauranter *ikke* er lig restaurant i vestlig forstand. De er larmende, larmende, ikke rene og larmende.

Hygge!

Stemningsbilleder fra Beijing

OL stadium - "fuglereden". Desuden et godt billede af Chaoyang-distriktet - der dog generelt er knap så støvet.



Hovedbanegården - Beijing Zhan.



Min telefon indeholdt disse billeder fra Beijing Happy Valley - en tema-baseret forlystelsespark.

Mount Tai Shan

Sidste weekend tog Annie og jeg en impulsiv tur til Mount Tai Shan - et af Kinas 5 hellige bjerge, det mest besøgte bjerg i verden. Det ligger i Shandong provinsen, som grænser op til Beijing, kun 7 timer i tog. Det er ikke de kun 1.600 højdemeter der gør bjerget imponerende, men snarere dets historie og de skønne omgivelser. Det var fra dette bjergs top den gode og ufejlbarlige Formand Mao proklamerede sine berømte ord: "Østen er rød". Hvilken rød farve var det nu lige han snakkede om?

Anyway, efter beslutningen blev truffet havde vi kun 4 timer til at gøre os klar, hvilket inkluderede at købe togbillet. Desværre skal man være ret tidligt ud for at få fat i en billet, så vi endte med at få en ståplads. Da toget kørte klokken 11 om aftenen kan I nemt regne ud at vi fik en nat uden søvn.

Her ses to forventningsfulde rejsende:

Togturen var dog ret spændende. Jeg fik gennem Annie talt med en bygningsarbejder fra Beijing, som arbejdede 12 timer om dagen, 7 dage om ugen. Desuden snakkede jeg med en freshman fra uni, med hvem jeg diskutterede Mao's et-barns politik. Først var han ikke meget for at tilkendegive sin mening - hver gang jeg spurgte ind til noget af det lidt mere subtile var svaret at "det var en beslutning fra regeringens side og vi tror på regeringen". Dog fik jeg ham efterhånden til at indrømme at der var mange problemer ved denne lov.. yeah! Det er altså ikke nemt at få en kineser til at tage stilling til samfundsproblematikker!

Så trætte begav vi os op af Tai Shan.

Nu var det jo så heldigt at jeg for en gangs skyld havde medbragt mit nyerhvervede kamera, så jeg fik taget et par billeder. Desværre var det ikke ladt op, så det døde ret hurtigt... Det var vist en Daniel, ahrem... :/

Det er fantastisk som kineserne valfarter til Tai Shan, og det er helt tydeligt at se at der er mange der har penge mellem hænderne. Det kan man også se på de utallige boder der var opstillet med et mellemrum på 100 meter. Disse boder sælger alt muligt kommercielt fabriksfremstillet ragelse, men kineserne synes at det er vældig interessant. Til gengæld koster det (efter at have pruttet om prisen) kun et par kroner stykket, så det er vel rimeligt nok. Sjovt nok starter de altid ved 50 yuan (~40 kroner), og så får man dem efterhåndenden ned i 8-10 yuan.. noget af et afslag! :)

Herunder ser I så "helten"... sjovt så fuld af energi, jeg ser ud; et held at kameraet døde før vi begav os nedad, for der var der altså totalt udsolgt.

Det er måske her på sin plads at slutte af med et ord eller to om hvordan køb af togbillet foregår i Kina. Først og fremmest kan man ikke købe sin billet førend 4 dage før afgang. Jeg ved ikke hvorfor de har denne regel, for selv 4 dage før afgang er der aldrig billetter tilbage at købe - simpelthen fordi dem med forbindelser fra købt dem i forvejen. På stationen er det ligeledes. For os dødelige er det et kvægmarked at komme ombord på toget. Vi bliver sluset ind som køer og alle skubber og maser alt hvad de kan. Til gengæld kan man hver gang se 5-10 individer der (uden at det forsøges at skjules) bliver lukket ind 5 minutter før os andre. Det er de personer der har forbindelser. Velkommen til Kina - det kommunistiske land, hvor Mao Zedong selv fra sin pragtvilla proklamerede at "alle er ens"...

Hygge!

Kinas et-barns politik

I går havde jeg en længere og ret interessant diskussion med Annie omkring Kinas et-barns politik. Da dette indlæg bliver ret langt skal I ikke kaste jer over det hvis I har travlt, gem det i så fald til hvis I pludselig keder jer.

Før jeg beskriver hvad jeg fandt ud af om Kinas politik på dette område vil jeg bruge et par linier på at fortælle Annie's historie. Jeg må indrømme at jeg selv blev skræmt over den.

Annie er den yngste af to døtre. Hendes storesøster er på min alder og har allerede fået "sit barn". Jeg går ud fra at søsteren er født kort tid inden et-barns politikken, for Annie selv er født kort tid efter den blev en realitet.

Siden Annie er barn nummer to og er født efter et-barns politikken var Annie et "ulovligt" barn. Det betød - da dette uundgåeligt kom til de lokale myndigheders kendskab mange måneder henne i graviditeten - at Annie's mor blev tvangsindlagt og tvunget til at få abort. Nu er jeg af gode grunde ikke ekspert i hvordan aborter bliver foretaget, men denne abort foregik altså ved at man ved hjælp af en kanyle sprøjtede dødelig væske ind i hjernen på barnet. (Jeg skriver barnet, for jeg har det skidt med at skrive "Annie".) For det var jo nok meningen at barnet skulle være dødsfødt.

Heldigvis fejlede de og ramte "blot" kinden i stedet, hvilket gjorde at hun overlevede. Til gengæld blev hun født en måned for tidligt og på det tidspunkt havde den dødelige væske allerede ødelagt højre kind, hvorfor hun fik foretaget en nødvendig operation for at blive reddet.. hvor ironisk! I dag er der meget lidt at se, man kan kun se et lille ar og at højre side er delvist lammet. Hvilket fantastisk held!

Hun bryder sig af gode grunde ikke om at blive mindet om denne dystre episode, men i går tog jeg mod til mig (jeg kan ikke dy mig!) og indledte en diskussion omkring regeringens politik. Og til min store overraskelse så Annie det selv som en nødvendig foranstaltning og et gode, at enhver familie kun må få et barn - som hun siger: "This is also a sacrifice for the sake of the rest of the world." Den forklaring hoppede jeg nu ikke på.

Til gengæld prikkede jeg lidt til hendes holdning og fandt lidt efter lidt ud af hvordan et-barns politikken i virkeligheden ser ud.

For det første er der undtagelser til politikken. De mange minoriteter i Kina er undtaget - ja de bliver faktisk opfordret til at få flere børn. Dette er en nødvendig foranstaltning for at "de ikke uddør". Det kan man såmænd ikke bebrejde regeringen for. Derudover er landsbyboerne undtaget. Hvis de får en pige har de lov til at få endnu et barn. Dette kommer af at de naturligvis gerne vil have drenge.

Og så er universitetsprofessorerne dælme også undtaget. Ja! Denne priviligerede gruppe af folk med "gode gener" kan lovligt få flere end et barn. Det var så her jeg tog en lang monolog-diskussion med Annie om hvad "gode gener" er, om "det perfekte samfund", og om hvem der har mest ret til livet - forstået som at ingen har mere ret til livet end andre!

Den sidste befolkningsgruppe der kan få flere end et barn (foruden naturligvis politikerne selv) er dem med penge. For, som I ved, er alt i Kina jo gennemsyret af korruption, så de med penge kan nemt betale sig til at få flere børn. Det betyder selvsagt at reglen pludselig hedder at knap så velstillede ikke har lov til at få flere end et barn. Så den generelle lov er i praksis reduceret til en lov imod de knap så velstillede.

Jeg fristes her til at citere grisen Napoleon i George Orwell's "Animal Farm": "All animals are equal. But some animals are more equal than others." Her selvfølgelig overført på menneskene.

Men jeg kan udmærket forstå holdningerne i det kinesiske samfund, for regeringens propaganda-apparat kører stadigvæk for fulde blus lige fra lærerbøgerne i folkeskolen. Jeg har også al respekt for at den udbredte holdning er at det er et gode kun at få et barn, for ellers ville befolkningstallet stige katastrofalt. Til gengæld er jeg stærkt uenig i at der skal et lovindgreb til for at forhindre det og at det skal ulovliggøres at få mere end et barn - noget jeg synes er en menneskeret. Man kan spørge sig selv, givet ovenstående diskussion, at hvis så mange folk er for politikken, om det så ikke er godt nok? I så fald ville man jo selv af egen fri vilje vælge kun at få et barn...

Nu spørger I nok jer selv hvad der sker i dag, hvis en familie får mere end et barn. For det første, efter barn nummer et får moderen indopereret en mekanisme i kroppen der gør at hun ikke kan få flere børn. Jeg vil ikke indlede en diskussion af hvad dette er, det ved I allerede selv - hvorom alting er kan den fjernes igen ved en tilsvarende operation. Hvis nu "uheldet" er ude og en familie får endnu et barn, ja, så straffer regeringen familien efter formåen, det være sig en stor bøde eller simpelthen at få frataget huset. Jeg er i tvivl om regeringen stadigvæk praktiserer aborter, men tror det ikke...

Det er så nu jeg ikke vil indlede en diskussion om den danske regerings opfordring til at producere flere børn, hvilket jo ellers vil gavne økonomien... ;)

Hygge!